Samarbejdspartnere
Alle produkter fra Nordic Sense bærer Svanemærket og er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet.
Svanen er det nordiske miljømærke. Det blev etableret i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanen anvendes i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Svanemærket gør det nemt og hurtigt at finde miljøvenlige produkter. Når et produkt er mærket med Svanen, er det en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori. Som producent skal man nøje redegøre for alle ingredienser, for materialevalg til tuber og pakker, samt fremstillingsprocessen. Når du ser et Svanemærke, kan du være sikker på at du handler hensynsfuldt i forhold til miljøet.
Når et produkt er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet, har forbundet nøje gennemgået alle ingredienser og vurderet dem hver især og sammen. Alle ingredienser vurderes, så du kan være sikker på, at de ikke normalt giver anledning til allergiske reaktioner. Desuden undersøger forbundet, at der ikke indgår unødige ingredienser i produktet. Alle ingredienser skal have en reel funktion for produktet og må ikke blot være tilsat for at give et flot udseende, skjule en lugt eller lignende. Jo færre ingredienser des lavere risiko for allergiske reaktioner eller kontakteksem.
Næste side:


